Europæisk portfolio certifikat

Portfoliearbejde på skolen i “Epc – regi”

”Enhver søvn har tendens til opvågning”. Sætningen er fra Rudolf Steiner og kan ved nærmere eftertanke give stof til mange tanker, overvejelser og måske meditationer. Således er Rudolf Steiners første foredrag til lærerne ved skolen i Stuttgart, fra den samling, der på dansk går under navnet ’Almen Menneskekundskab’, helliget vigtigheden af lærerens fornemmeste opgave i det første skoleår, nemlig at lære barnet at ”sove” rigtigt og at ”trække vejret” rigtigt. Baggrunden for dette kan man læse sig tilrette med i selve foredraget, men kender man foredraget og Steiner skolens 12 – årige undervisningsplan, kan sætningen også vække tanker om, at hele barndommen og ungdommen, ja måske hele livet er en stor opvågnen. Som lærer ved man, at undervisningen og de opgaver der følger med denne er med til at give børnene aha – oplevelser, skabe øjeblikke af forundring, erfaring, kundskab og erkendelse. Enhver lille ’proces’, der fører i denne retning er vel en form for opvågning. Alt efter alderstrinnet fører disse erfaringer til opvågnen i viljeslivet, følelseslivet og senere, hos de unge mennesker, i tankelivet.

I overskolen oplever man, at eleven i de enkelte fag med tilhørende opgaver og mål, er engageret med hele sit væsen, at der ligger både vilje, følelse og tanke i enhver opgave, uanset om den er stor eller lille, praktisk, teoretisk eller skriftlig. Viljens, følelsens og tankens karakter kan være både positiv og negativ og indeholde alle nuancer derimellem, men for den unge, er det vigtigt, langsomt at blive bevidst om sig selv, og komme til en form for erkendelse af, hvor man har sine kompetencer og hvor der skal sættes ind. Portfolie arbejde kan her være en stor hjælp på denne vej.

Hvad er så portfolie, og hvordan harmonerer det med Steiner skolen?

At bruge portfolie metoder i en eller anden form, er i dag meget almindeligt i enhver ungdomsuddannelse og på de højere læreranstalter. Faktisk er det i mange forbindelser obligatorisk, så det er vanskeligt at gennemgå en uddannelse uden at støde på et portfolie projekt. Men tanken og ideerne og de mange forskellige muligheder der ligger i portfolie arbejde, de uanede veje man kan gå ad her, hænger meget godt sammen med det, som Steiner skolerne har gjort igennem mange år. Derfor har vi, i lidt mere end et årti, set skoler forskellige steder i Europa tage metoden mere bevidst op, beskrive og udvikle denne ud fra egen praksis. Dette har ført til, at en række europæiske skoler – med udgangspunkt i Waldorf skolen i Potsdam, tyskland – for lidt mere end tre år siden besluttede sig for at lave et fælles europæisk udviklings projekt omkring Portfolie.

Dette førte til et fælles europæisk projekt i årene 2008 – 2010, hvor en gruppe lærere fra 12 skoler fordelt over 8 lande, med støtte fra EU ”Comenius programmet for livslang læring”, har arbejdet på at udvikle et redskab, der netop kunne styrke eleverne i forhold til at have ansvar for egen læring, og med tiden få indsigt i og erkendelse af egen formåen og muligheder. Med navnet EPC – Europæisk Portfolie Certifikat – er der blevet udviklet en EPC – mappe og dertil hørende EPC – Guidelines til brug i de ældste klasser og ungdomsuddannelserne. Det overordnede mål med Comenius – EPC – Partnerskabet var at udvikle et pædagogisk redskab som giver bedre mulighed for at anerkende formel-, in – formel – og ikke – formel læring. Portfoliearbejde er i stand til bedre at dokumentere elevernes særlige præstationer og giver en bredere vifte af læringsudbytte. Derfor styrker denne form for arbejde elevernes stræben og motivation for læring, samtidig med at det giver et indblik i den skole, hvor uddannelsen har fundet sted. Portfolie giver pålidelige informationer både om uddannelsens niveau og om elevernes individuelle/personlige kvalifikationer og udvikling. Dertil kommer, at portfolie – baseret bedømmelse har et enormt potentiale til at gøre nøglekompetencer synlige. Dette i sig selv medvirker til at undgå skoletræthed. Klassiske test og prøver af ren kognitive kompetencer kan virke demotiverende – især på svage elever – hvorimod portfolie – metoden virker motiverende, da eleven, ud fra eget initiativ og bedste evne, viser egne stærke sider og stimulerer til selvrefleksion og entrepreneurskab.

Hvad er så portfoliearbejde sådan som EPC – Partnerskabet har udviklet det?

Portfolie er rigtig meget, og kan slet ikke forklares i alle sine former og muligheder her, men overordnet giver portfolie – metoden eleven mulighed for at sætte sig læringsmål, der går hånd i hånd med en udvikling af deres egne individuelle interesser, enten ved at arbejde med et foreslået emne, eller vælge en opgave ud fra eget initiativ, samt giver dem mulighed for selvrefleksion og selvevaluering. Et portfolie skal indeholde følgende fem processer:

Indsamling af materiale, planlægning og mål for arbejdet.
Udvalg.
Tilbageblik, refleksion, evaluering.
Præsentation.
Beslutning om nye tiltag.

Portfolie metoden er naturligvis oplagt at bruge i forbindelse med projektarbejde, praktik, individuelle opgaver osv., men også i den faglige undervisning er portfolie – projekter velegnede.

Enhver skole har naturligvis sit skema med sit udbud af fag, der er beskrevet i skolernes undervisningsplaner. Den daglige undervisning følger naturligvis disse planer og overordnede mål, med en undervisning, der er tilrettelagt af den ansvarlige lærer, som er den, der har overblik over faget, dets indhold og pensum. Det er i denne daglige undervisning, at læreren kan vælge at lægge et portfolie projekt ind. Læreren vil normalt tilpasse emnerne for en lektion til undervisningsplanens krav /pensum og til sin egen faglighed. Emner som de enkelte elever er særligt interesserede i, og som de gerne vil undersøge nærmere, bliver sjældent efterspurgt og bliver derfor ofte kun i begrænset omfang en del af undervisningen. Eleven ses hovedsageligt som modtager af lærerens undervisning. Ved brug af portfolie metoden giver læreren blot rammerne for de mulige emner i faget. Eleverne får/vælger således en ”buket”, af hvilken de kan vælge det område, der har deres største interesse, samt være med til at sætte individuelle mål. Læreren/skolen formulerer rammerne for opgaven, dens særlige betydning mht. indhold, metode og pædagogiske mål, samt information om, hvad der kan forventes opnået af viden, færdigheder, kompetencer, indsigt osv.

Eleven indsamler materiale, der skal danne grundlag for arbejdet og udvælgelse, og beskriver derefter, hvilke planer han/hun har for arbejdet: Hvorfor valgte jeg det pågældende emne? Hvad vil jeg beskæftige mig med? Hvordan vil jeg arbejde? Hvilke midler/redskaber vil jeg bruge? Mine håb og forventninger til udbytte i form af viden, færdigheder, holdninger og kompetencer. Mål for arbejdet.

Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at følge egen læringsbiografi, holdninger, synspunkter og interesser.

Herefter går selve arbejdet i gang. Det er indlysende, at læreren i den proces får en anden opgave, idet mangfoldigheden af spørgsmål og bredden af relaterede emner med sikkerhed vil være meget større end i den almindelige undervisning. Dette betyder, at læreren er tvunget til at beskæftige sig med emner, som han/hun ikke er forberedt på, og dermed nødt til at sætte sig ind i. Læreren bliver selv en lærende, og eleven til en vis grad lærer.

Ved arbejdets afslutning foretages der et tilbageblik og en evaluering. Her er det vigtigt, at det i første omgang er eleven, der foretager dette, for hvem ved bedre end han/hun, hvad udbyttet har været?

De, ved projektets begyndelse beskrevne mål og forventet udbytte af arbejdet, danner naturligt grundlag for dette. Helt konkret: Hvad blev realiseret? Hvad blev udeladt? Hvor godt har jeg gjort det? Opnåede jeg mere eller mindre end forventet? Hvad har jeg lært og erfaret? Hvad kan jeg gøre bedre næste gang? Hvilke områder skal jeg sætte ekstra ind på? osv. Alle den slags spørgsmål skal eleven besvare skriftligt i sin selvevaluering, da selvevalueringen sammen med den færdige opgave danner grundlag for lærerens/evaluatorens skriftlige bedømmelse. På denne måde får eleven en ”tosidet” bedømmelse, set indefra og udefra.

Det er altid godt for eleven at få lejlighed til at fremlægge/fortælle om sit arbejde i en fri, afslappet atmosfære. Det kan være for kammeraterne, læreren eller forældrene. Der er der mulighed for begejstret at fortælle om det emne, der har optaget en igennem længere tid, og fremvise sin portfolie,(arbejdshæfte, skriftlige arbejde eller praktiske projekt) men også ærligt at gøre rede for, hvilke erfaringer, man har gjort, og hvor man vil sætte ind fremover.

Det er meget indtryksfuldt at opleve, hvor ærlige eleverne er under deres selvevalueringer, hvor tydeligt de ser egne styrker og svagheder og hvordan de vågner op for egne evner, nye udfordringer og muligheder. Meget mere vil kunne siges om portfoliearbejdets muligheder, men sluttelig skal der blot henvises til den Håndbog/guidelines som EPC – gruppen har udgivet samt deres hjemmeside www.epc-group.org

Skoleleder
Jørn Bendixen