Åben Skole
Åben Skole: Kom med ind og få et indblik i skolens dagligdag
Vi giver alle interesserede mulighed for at opleve vores skole på nært hold, sådan en næsten helt almindelig skoledag. Dagen henvender sig både til jer, der er interesseret i vores grundskole (børnehaveklasse til 8. klasse) og vores overskole (9. klasse til 2. HF).
Fra kl. 8.00 og hele eftermiddagen kan du opleve undervisningen i de forskellige klasser, være med til morgensang i salen, se elevudstillinger, møde elever og lærere, og selv prøve kræfter med et udvalg af de kreative fag.
Om aftenen er der informationsmøde om vores karakter- og eksamensfrie 10. klasse og ungdomsuddannelse Steiner HF.
Hold øje her på hjemmesiden og på Facebook i løbet af efteråret, hvor vi lægger datoen op for næste Åben Skole.
Om aftenen: Informationsmøde om 10. klasse og Steiner HF
Om aftenen har vi informationsmøde om vores 10. klasse samt vores karakter- og eksamensfrie ungdomsuddannelse Steiner HF.
Er du nysgerrig på, hvad tidligere elever fra forskellige Steiner-Skoler i landet har brugt deres Steiner HF til efterfølgende, kan du gå ind og høre mere her.
Vi glæder os til at møde dig!