Håndværkets dag
Vi byder elever, forældre, bedsteforældre, kolleger samt venner af skolen velkommen til Majfest & Håndværkets Dag lørdag den 30. maj kl. 10-14.
Som noget nyt i år vil vi hylde kunsten og håndværket med Håndværkets Dag, som bliver en del af programmet. I sløjdlokalet vil der derfor være demonstrationer og workshops med nogle af skolens mange håndværk. I skolens sal, før, mellem og efter optrædenerne, kan man opleve en udstilling med elevtegninger, malerier og værker i ler, træ og tekstil. Den viser hvorledes den kreative tænkning, den æstetiske sans og hænders kunnen øves i skolen fra børnehave til 2. HF.
Skolen vægter den kunstneriske øvelse i alle fag. Men den ses måske tydeligst i håndværks og kunstundervisningen. Eller høres i kor og orkester, skuespil m.v.. Det er et væsentligt dagligt
bidrag til børns sunde og alsidige dannelse af tanke, følelse og vilje. Ånd kræver krop som tænkning kræver vilje. ( – Det må man have en følelse for ! )
I en digital og automatiseret hverdag er dannelsen af hænders kunnen og en æstetisk dømmekraft rykket ind i skolen. Håndværk og æstetik kan og skal læres fra barndommen. Hvordan ? I håndværks- og kunstfag opøves gennem årene ikke blot fantasi og erfaringer, kunnen og evnen til at begå sig i ukendte situationer, men tillige en fortrolighed med egen krop, en selvtillid. Med empati for materialer, farver, medmennesker og med tillid til egne erfaringer, en kritisk og kreativ tænkning, er grundlaget dannet for en fri handling. Opdragelse til frihed er skolens motto. Og især den kunstneriske dannelse er dér, hvor det kan øves. Det vil vi gerne begrunde yderligere, og vise nogle mellemresultater fra skolens hverdag.
Velkommen !