Tilmelding til informationsmøder, besøgsdage og Åben Skole
Informationsmøder
Hver måned holder vi informationsmøde for kommende elever og interesserede forældre. Her kan du blive klogere på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus; både vores grundskole (børnehaveklasse til 8. klasse), overskolen (9. klasse til 10. klasse) og vores godkendte ungdomsuddannelse Steiner HF, der giver adgang til videregående uddannelser.
Informationsmøderne starter kl. 15.00. Den første halve time vil vores skoleleder fortælle om grundskolen og skolens generelle pædagogik . Dernæst vil vores rektor, sammen med et par nuværende Steiner HF-elever, fortælle om Steiner HF og vores særlige læringstilgang. Kl. 16.00 vil vi vise interesserede elever og forældre rundt på skolen. Der vil være et hold som går på rundvisning i grundskolebygningerne på Strandvejen 102 og et hold som går på rundvisning i HF-villaen på Strandvejen 90. På begge hold vil der selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål.
Selve informationsmøderne finder sted på Strandvejen 102, og der vil være skilte, der guider dig hen til det rigtige lokale.
Besøgsdage for kommende 10. klasse og Steiner HF
Udover informationsmøderne har vi også besøgsdage specifikt for kommende 10. klasses- og HF-elever, hvor man kan komme med indenfor og følge undervisningen på en helt normal skoledag. Besøgsdagene finder sted i foråret. Nærmere information og specifikke datoer for besøgsdagene oplyses herinde, når de fastlægges efter nytår.
Åben Skole
Husk også, at vi hvert år i januar holder Åben Skole, hvor du kan komme med en hel dag og følge fagene, møde lærerne og se skolens lokaler og omgivelser.
Tilmelding
Nedenfor kan du se datoer for de kommende arrangementer og tilmelde dig i formularfeltet. Passer disse datoer dig ikke, er du altid velkommen til at opskrive dig på listen og få besked, når der kommer nye datoer i kalenderen.
Dagen før mødet får du tilsendt en reminder om, at du har tilmeldt dig mødet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!