Priser & tilskud

Priser per 1. august 2024

Skolepenge

For første barn kr. 2199,-
For andet barn med samme adresse (50% rabat) kr. 1099,-
Følgende børn med samme adresse (75% rabat) kr. 549,-

Øvrige udgifter

SFO/Klub (børnehaveklasse t.o.m. 5. klasse (5 dage om ugen) kr. 1573,-
For flere børn tilmeldt 5 dage om ugen i SFO/Klub (25% rabat for andet barn på samme adresse og evt. efterfølgende børn) kr. 1180,-
Klub 4. – 5. klasse (3 dage pr. uge) kr. 894,-
Aftenklub for elever i 4. og 5. klasse, som ikke er tilmeldt klub (pr. gang) kr. 100,-
Klasserejser, udflugter og studieture Find oversigt her
Instrumentleje inkl. forsikring (med selvrisiko på kr. 500,-) kr. 150,-
Løbende udgifter til sangbog, blokfløjte, fyldepen, farver etc. Ad hoc
Indmeldelsesgebyr kr. 300,-
Depositum (opkræves ved indmeldelse og modregnes ved udmeldelse) kr. 2000,-
Administrationsgebyr ved opskrivning på venteliste kr. 200,-
Årligt ventelistegebyr (hvert forår modtager du en mail, hvor du bedes bekræfte, at dit barn fortsat skal stå på ventelisten) kr. 200,-
Betalingsbetingelser

Skolepenge betales månedligt i 11 rater (juli er betalingsfri). Skolepenge tilmeldes PBS til betaling den første hverdag i måneden. Ved manuel betaling pålægges et administrationsgebyr på 150 kr. per skolepengeopkrævning. Skolepengefakturaen udsendes per mail til den forælder, som har opskrevet barnet til skolen. Ved udmeldelse er der løbende måned + 3 måneders opsigelse med fuld betaling. Ved udmeldelse af SFO’en er der løbende måned + 1 måneds opsigelse med fuld betaling. Udmeldelse skal ske skriftligt til kontoret, som skal bekræfte modtagelsen.

Bemærk: Skolepengene reguleres hvert år i august på baggrund af prisindekset jf. prisudviklingen i Danmark. Medio 2019 blev det desuden meddelt, at SFO’en foruden prisregulering ville stige med kr. 100,- de næste seks år, indtil vi når samme pris som kommunale SFO’er.

Tilskud

Det er muligt at søge tilskud til skolepenge (fripladstilskud) og tilskud til transport (befordringstilskud) på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus. Du ansøger om tilskud via skolen, men behandling af ansøgninger og beregningerne foregår hos Fordelingssekretariatet. Du kan læse mere om de to typer tilskud herunder.

Tilskud til skolepenge

Har du brug for tilskud til betaling af skolepenge, kan du søge om fripladstilskud hos Fordelingssekretariatet via skolen. Herefter behandler Fordelingssekretariatet ansøgningerne, og i december modtager skolen besked om, hvem der har modtaget tilskud og hvor meget. Skolen modtager et samlet tilskudsbeløb til hver enkelt ansøger, som tildeles tilskud. Herefter fratrækkes tilskuddet skolepengeopkrævningen fra januar t.o.m. juni måned. Du kan finde oversigter (fordelingsnøgler) over, hvordan Fordelingssekretariatet fordeler pengene herunder. Hvis det er vanskeligt at gennemskue fordelingsnøglerne, så kan du altid ringe til Fordelingssekretariatet og få hjælp til at gennemskue netop din situation. Find Fordelingssekretariatets kontaktoplysninger her.

Fordelingsnøgle 2024-25 SFO-betaling

Udfyld denne ansøgning om fripladstilskud og send retur til skolen inden deadline. Blanketten er både for skolepenge og SFO, og kan bruges uanset hvad du søger tilskud til.

Ansøgningsfrist er den 1. september.

Tilskud til transport

Midttrafik udsteder ikke buskort el.lign. til elever på privat- og friskoler, men du kan søge befordringstilskud gennem Fordelingssekratariatet, hvis du bor minimum 5 kilometer fra skolen. Befordringstilskuddet er en begrænset pulje, så jo flere der søger, jo mindre bliver tilskuddet til hver enkelt. Befordringstilskud kan søges for elever som går i børnehaveklasse t.o.m. 10. klasse. Fordelingssekretariatet er ansvarlig for at udregne afstanden mellem bopæl og skole, og den målte afstand vil altid være den korteste rute.

Tilskuddet udbetales ved opkrævning af skolepenge for juni måned. De seneste år har tilskuddet typisk ligget på 500-1.000 kr.

Ansøgningsfrist er den 1. september.

Forældredrevet skolebus

Vi har en forældredrevet skolebus som p.t. går fra Borumvej via Tilst, True og Brabrand. Prisen er 300 kr. for første barn og 250 kr. for andet barn samt efterfølgende søskende/bonussøskende på samme adresse. Bussen er en hjælp til logistikken i morgentrafikken. Den kører derfor kun til skolen og har ingen hjemture om eftermiddagen. Du tilmelder dig busordningen ved at kontakte skolens kontor på kontor@rssaarhus.dk. Kontoret kan således udlevere mailadressen på den forælder som koordinerer kørslen.

KOM TIL INFORMATIONSMØDE

Kom til et af vores informationsmøder og
bliv klogere på grundskolen,
10. klasse
eller
ungdomsuddannelsen Steiner HF.

Læs mere og tilmeld dig her