Støtte- og SFO-pædagog med inklusionserfaring søges til attraktiv stilling

Støtte- og SFO-pædagog med inklusionserfaring søges til attraktiv stilling

Er du en stabil, ansvarsfuld og engageret pædagog med interesse for, og viden om, koblingen mellem undervisning og fritidspædagogik? Så kom og tag plads i gruppen af dedikerede og kærlige voksne her på vores skønne skole, hvor du får både skoven og havet som arbejdsplads. Stillingen kan tilpasses 30-37 timer per uge efter ønske.

Vi ønsker os, at du:

  • kan være et autentisk forbillede for børnene, at du står sikkert på egne ben og ikke er bange for at tage ansvar
  • kan favne en hel børnegruppe og samtidig børnenes individuelle behov
  • er åben, imødekommende og udstråler positivitet
  • har lyst til at udvikle dig og tør bringe dig selv i spil
  • har lyst til at arbejde med udgangspunkt i relationsarbejdet med børnene
  • er i stand til at være kontaktpædagog og kan udarbejde og gennemføre handlingsplaner
  • kan skabe struktur og forudsigelighed for vores børn
  • kan indgå som støttepædagog i en klasse med ansvar for inklusion (i samarbejde med teamet og ledelsen)
  • kan skabe sammenhæng mellem undervisningen og SFO’en
  • kan møde børnene på en legende og humoristisk måde
  • kan facilitere målrettede aktiviteter i vores SFO, gerne aktiviteter hvor liverollespil, træklatring og naturaktiviteter er i fokus
  • er åben for at modtage ledelse og guidning i din praksis som pædagog
  • er en teamplayer og forstår vigtigheden af et professionelt og konstruktivt samarbejde
  • er omsorgsfuld, tålmodig, samarbejdsvillig og omstillingsparat
  • har kendskab til, eller nysgerrighed ift. Steinerpædagogikken.

Hvem er vi?

Vi er en friskole og SFO med omtrent 530 elever fordelt fra børnehaveklasserne og helt op til ungdomsuddannelsen Steiner HF. Vores Lille SFO (Børnehaveklasserne), Træhytten (1.-2. klasse) og Gemmestedet (3.-5. klasse) danner rammen for SFO’ens 210 børn. Vi har havet på den ene side og skoven på den anden, og disse omgivelser nyder vi at bringe i spil sammen med børnene. Vi arbejder med afsæt i, at hvert barn er et unikt væsen, som har brug for opmærksomhed, tryghed og varme. Vi er sammen om at sanse, og vi føler, mærker, dufter og følger årstidernes mange glæder, udfordringer og kendetegn helt tæt. Vi er en Steinerskole med over 100 år gamle traditioner og værdier. Vi er samtidig en by- og friskole i konstant bevægelse ift. nutidens strømninger. Du kan lære os bedre at kende på vores hjemmeside, Facebookside og Instagramprofil.

Praktiske informationer

Arbejdstiden er 30-37 timer ugentligt, primært i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Send ansøgning, CV og eksamenspapirer afsted hurtigst muligt og senest 15. april via Jobindex. Skriv gerne ønsket timetal i din ansøgning.

Samtaler forventes afholdt den 18. april og tiltrædelse er den 1. juni 2024 eller efter aftale. For yderligere information er du velkommen til at kontakte SFO-leder Inge Sølvsten på 23 28 10 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tilbage