Udstilling og fremlæggelse af 2. HF’s årsopgaver

Udstilling og fremlæggelse af 2. HF’s årsopgaver

Den første weekend af marts finder en helt særlig begivenhed sted på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus. Her udstiller og fremlægger 2. HF-eleverne nemlig deres årsopgaver!

Eleverne har gennem et helt år arbejdet med et emne efter eget valg. Årsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk del, og emnet vælges helt frit af eleven. Det er en selvprøve, hvor kravet om, hvad der skal præsteres, stilles af eleven selv.

Fredag og lørdag kan du komme forbi og se udstillingen samt høre elevernes fremlæggelser, når de hver især fortæller om lige præcis dét emne, som de har brugt et helt år på at fordybe sig i.

Det er både en rørende, fagligt interessant og helt magisk oplevelse.

Alle er meget velkomne! Du kan følge med i begivenheden på Facebook.

Tidspunkter:

Fredag den 3. marts kl. 17.30-21.15
Lørdag d. 4. marts kl. 9.30-16.45

Tilbage