Påskefest
Når lyset vender tilbage
Med påskefesten fejres det, at mørket trækker sig og lyset vender tilbage. Planter og liv spirer frem og naturen fødes på ny. Påskefesten er en hyldest til naturen og dens opvågning. Skolen og salen pyntes med påsken og der serveres suppe og brød, kaffe og te samt kage. Skolegården indrettes med bålfade og hyggekroge. Påskefestens højdepunkt er de mange elevoptrædener, hvor klasserne skiftevis viser hinanden, hvad de har arbejdet på i løbet af foråret.
Påskefesten er for både elever, forældre, bedsteforældre, venner og medarbejdere som ønsker sig et ekstra pust forår. Der er gratis adgang for alle.