Livsmod.
Omsorgsetik.
Menneskekundskab.
Der er en årsag til, at vi sommetider bruger ord, som kan være lidt anderledes – for Steinerskoler er ikke som alle andre.
Livsmod, omsorgsetik og menneskekundskab er fx en vigtig del af vores pædagogik og dagligdag. En dagligdag hvor børn og unge får lov til at lære og være gennem natur, håndværk, kunst og musik. Her møder de en bred vifte af teoretiske og praktiske fag, for vi løfter en pædagogik og læring, hvor verden åbner sig, mere end den lukker sig i en bestemt retning. Hvor der skabes en indre motivation, som ikke beror på præstationskultur, eksaminer og karakterer, men som opstår i processen og fordybelsen. Netop dét kan gavne børn og unges læring og deres lyst til at lære mere. Trivselsundersøgelser viser, at børn og unge på landets Steinerskoler i gennemsnit oplever større trivsel – og det gør dem livsduelige. Det er også et ord, vi bruger meget, for det dækker over styrken og evnen til at udvikle sig og stå ved sig selv, så man kan forme sin egen fremtid.
Derfor tilvælger tusinder af børn, unge og forældre Steinerskolen hver eneste dag.
Ring mig op, så jeg kan høre mere om grundskolen, 10. klasse eller Steiner HF
Undervisning til det hele menneske
Rudolf Steiner–skolen i Aarhus er en friskole under Dansk Friskoleforening. Vi er en karakter- og prøvefri friskole samt et privat gymnasium med omtrent 530 elever fordelt fra børnehaveklassen til 2. HF. Vi bestræber os på både at stimulere barnets tanker, følelser og vilje, fordi alle tre elementer spiller en central rolle i menneskets udvikling. Det er gennem følelserne og sanserne, at begejstring for læring vækkes. Boglig, håndværksmæssig og kunstnerisk undervisning (praksisfaglighed), kombineret med sand og varm opmærksomhed, motiverer barnets virkelyst og engagement. En stærk vilje virker på børnenes evne til at tænke selvstændigt og koble elementerne til hinanden. Når undervisningen går fra hjertet og ned i hånden og videre op til hovedet tilegner barnet sig en lyst til læring. En lyst til læring som vil fortsætte med at findes i barnets indre – også når barnet er blevet voksen. På sigt er det denne lyst, som giver individet styrken til at spørge: ”Hvem er jeg? Hvad ønsker jeg? Og hvad vil jeg gerne udrette?” – og herefter finde svaret helt selv.
Skolen har siden 2016 været godkendt som profilskole, hvilket betyder, at skolen har en særlig undervisningsprofil, hvor der tages hensyn til enkeltintegrerede elevers særlige behov.
Eksamens- og karakterfri skolegang
Vores grundskole, 10. klasse samt ungdomsuddannelse Steiner HF er eksamens- og karakterfri. Men hvorfor ønsker vi et eksamens- og karakterfrit læringsmiljø? Grundtanken er, at det eksamens- og karakterfrie rum skaber en indre motivation for læring, som ikke beror på præstationskultur, eksamener og karakterer, men som opstår i processen og fordybelsen. Netop dét kan gavne lysten til læring – og lysten til at lære mere og blive god til et fag. Den klassiske bedømmelseskultur erstattes med jævnlig feedback som tager udgangspunkt i elevens individuelle ståsted og udvikling. Eleven får et tæt samarbejde med sine undervisere, som løbende giver udførlig og individuel vejledning ift. elevens faglige, sociale og personlige udvikling samt mundtlig og skriftlig feedback ift. standpunkt, indsats samt resultater. Vi mener, at denne løbende dialog (i højere grad end eksamener) gør læringen til en selvstændig proces, hvor eleven tager ansvar for egen læring, individuelle interesser og potentialer på en helt anden måde.
Relationer, rytme & rum
Relationerne
Fællesskabsdannelsen er et vigtigt motiv i skolens pædagogikken, fordi vi som mennesker næres af både at have og selv at være en god ven. Børn er fantastiske menneskekendere, og det er en pædagogisk grundtanke, at lærere og pædagogers væsen påvirker børnenes adfærd og læring. Det har derfor stor betydning for barnet og fællesskabet, at de voksne aktivt viser, at mangfoldighed og forskellighed er en værdi. At vi kan komme langt med fælles mål. At vi trives godt i sunde og hensynsfulde vaner. Gode fællesskaber betyder, at barnet senere i livet lettere kan knytte sociale bånd og tage ansvar for sig selv og andre.
Rytmen
Døgnets vekslen og årstidernes skiften. Rytme er en vigtig del af livet og ligeledes et vigtigt element i pædagogikken. God læring beror på tryghed gennem en genkendelig og overskuelig rytmisk undervisning. Skoletimen, skoledagen, skoleugen og skoleåret følger en rytme, der sørger for vekselvirkninger mellem aktivitet og ro, koncentration og adspredelse, hoved og hånd. Intet liv er stillestående og derfor har vi også plads til spontanitet, fleksibilitet og forandring. Det styrker børnene.
Rummet
Vi er smukt placeret mellem skov og strand og ligeledes ønsker vi, at vores indendørs rammer skal have æstetiske kvaliteter. Omgivelsernes indretning, udsmykning, farver samt æstetiske udtryk har betydning for, hvordan mennesket udvikler sig og lærer. Vi bestræber os på at skabe smukke rammer i lyse og varme farver, som afspejler den stemning, der kendetegner de enkelte alderstrin og undervisningens vekslende indhold. Skolen er samtidig udstillingsrum for elevkunst, så eleverne oplever, at deres arbejde bliver set og værdsat.
Historien bag pædagogikken
Steinerpædagogikken blev født i 1919 da Rudolf Steiner, sammen med en gruppe lærere, grundlagde den første Steinerskole i Tyskland. Skolen blev etableret for arbejdernes børn på Waldorf-fabrikken i Stuttgart. Derfor kaldes Steinerpædagogik mange steder også Waldorfpædagogik og Steinerskoler for Waldorfskoler.
Steinerpædagogikken retter sig mod, at børn og unge skal kunne udvikle sig til selvstændige voksne, der er i stand til at agere fredeligt, etisk, bæredygtigt og med individuelt initiativ ud fra deres egen dømmekraft og indsigt. Den har en stærk omsorgsetik, fremmer trivsel og understreger betydningen af relationer – læring handler om at forholde sig til den anden og til verden. Steinerskoler tilstræber at være inkluderende og at fremme social retfærdighed.
I Steinerpædagogikken prioriteres sund læring og udvikling af individet. Det involverer det aktive og dannende engagement med kroppen, med andre, med kulturen samt naturen og bestræber sig på udvikling af det hele menneske.